written by

July 15, 2016

Dette er formentlig et problem, som rigtig mange kvinder, og knap så mange mænd støder på. Nemlig at en veninde har mistet glæden, f.eks. grundet kæresteproblemer eller problemer med arbejdet. Og i sådan en situation, skal man som veninde træde til for, at skabe glæden igen. Gnisten er forsvundet, og det sker for selv den bedste, og nu skal den tændes igen.

Glæde

Dette er ikke den store artikel med alle svar, hvor en psykolog har set på, hvad der gør at folk er glade. Men et simpelt blogindlæg, hvor vi kommer med vores egne personlige tips til, hvordan man skaber glæde blandt andre mennesker. Dette kan f.eks. være en veninde, en kollega eller et familiemedlem. Mange af disse tips kan bruge til lige netop disse personer, men endnu vigtigere, til helt almindelig personer du møder hver dag, som også til tider har det hårdt.

BonusTip: En af de bedste måder at skabe livsglæde for dig selv, er at skabe det for andre ligeså. Derfor kan du altid tage to fluer med et smæk.

Når glæden ikke altid er der, tænker vi tilbage til en af vores mange dejlige ferier :D

Når glæden ikke altid er der, tænker vi tilbage til en af vores mange dejlige ferier 😀

  1. Giv et oprigtig kompliment

Mange positive ting har en tendens til at gå usagt. Så give nogen en oprigtig kompliment. Det n betyde rigtig meget, hvis det er et emne, som betyder meget for den pågældende person. Eller noget, han eller hun, har været meget koncentreret omkring den seneste periode (f.eks. stoppe med at ryge, komme i bedre form, læse flere bøger etc.).

BonusTip: Ved du hvordan du selv nemmest får et oprigtigt kompliment? Ved at give omverdenen et, så får du også selv et en dag.

  1. Udtryk din taknemmelighed for, hvad der alt for ofte tages for givet

Vi kan nogle gange tage hvad andre gør en smule for givet. Ligesom den mad du får serveret i kantinen, de laver maden og udfører deres arbejde konsekvent hver eneste dag. Har du sagt tak til denne person? Hvad med personen bagved disken i brugsen, som altid smiler sødt? Personen som du møder på cykel hver dag, som altid lader dig overhale, fordi du har travlt?

  1. Hold døren et ekstra sekund

Hold døren et ekstra sekund, således personen bagved dig også kan komme ind. Tiden du venter kan du bruge på, at give et sødt smil og evt.. en kommentar omkring vejret.

  1. Del din hjemmelavet mad

Folk er altid glade for at smage på andres kreationer, og er det til den søde tand, er de ofte endnu mere entusiastisk med at smage. At smage en ny type kage, kiks eller slik, kan bringe et smil frem på læben hos mange – både venner og helt fremmede mennesker.

BonusTip: At bage en kage til en bestemt person, hvor du har tænkt over lige præcis deres præferencer, er ligeså en god måde at skabe et smil.

  1. Giv blomster når det ikke forventes

At give blomster ved lejligheder, hvor folk forventer det, skaber ikke på samme måde glæde. Men at give en blomst i en periode, hvor vedkommendes humør har svigtet, bliver altid mødt med åbne arme. Selvom personen ikke er tæt på dig, kan du sagtens få fremsendt en blomst med søg og opmuntrer ende besked fra dig.

BonusTip: Igennem hjemmesiden DagligvarerNettet får du nemt et overblik over, hvordan og hvor du bestiller blomster til udlandet (link).

  1. Del ud af dine DIY projekter

Har du nogle DIY projekter som du ikke længere har brug for, så kan det være andre kan få glæde af disse. En uventet gave, som personen ved du selv har holdt meget af, giver nemt en smil på læben. Du kan ligeså forsøge at invitere personen til at deltage i dine hobby-projekter, hvis personen tager godt i mod gaven.

  1. Fortæl en dårlig joke

Den nemmeste måde at få folk til at grine, som ikke helt har humøret med, er ved at fortælle en joke – og ofte er de dårlige bedste. En dårlig joke giver nemlig mulighed for, både at grine af joken og af dig – og alle grin tæller.

  1. Det gode kram

Nogle kram er så gode, at der næsten kommer energi fra det eneste menneske til det andet. Et sådan kram, kan gå rigtig langt i en situationer, hvor ikke særlig meget andet virker. Et kram fortæller at du er tilstedeværende, og at du er klar til at hjælpe personen igennem de omstændigheder, som har skabt det dårlige humør.

  1. Invitere til middag

Den hjemmelavet mad, og at personen slipper for selv at lav og købe ind, kan fjerne et pres for skulderne. I svære perioder, kan disse simple ting nemlig være svære at udføre. Tilbyd at lave mad, og evt. også at komme forbi med det, uden at det skal være en invitation. Lad personen vide, at du blot vil hjælpe med de ting, som er svære i perioden.

written by

July 14, 2016

Det er sommer. En af de to tidspunkter på året, hvor det vælter med tilbudsvarer i alle tøjbutikkerne. Men som de fleste af os nok har erfaret, kan det være en jungle at navigere rundt mellem alle de tilbud, for at engang imellem at være heldig nok til finde et item, der både er flot og netop er den størrelse, man søger. Derfor har vi samlet en lille guide til, hvor du kan købe billigt tøj i ro og mag på nettet, mens du sidder henkastet i sofaen.

Jeans & bukser

Jeans er en af de items, enhver kvinde skal have i garderoben. Men som de fleste også ved, så er det svært at finde et par jeans, der passer perfekt. Men når man så endelig gør, kan det være et par bukser, man kan bruge i mange år. Der er endda lavet en hel film med netop dette som plot (Sisterhood of the Travelling Pants, hvis du skulle være i tvivl og mangler en film til en regnfuld sommerdag).

På de populære hjemmesider som H&M, Weekday og Asos kan du finde et stort udvalg af jeans. Hvad kendetegner disse high street mærker er, at de generelt har lave priser, så du kan både finde ekstra billige jeans på udsalg, mens deres nye varer også er til at købe, uden at det koster en formue. Det kan dog være ekstra svært at finde jeans, der sidder godt, hvis man skal bruge størrelser over 40. Heldigvis er Zizzi en god forhandler, der har regular size jeans i størrelserne 42-56.

635823330196325555 - emptyname 180

Smykker & ure

Accessories er det, der gør outfittet komplet, og som giver dig en mere personlig stil. Hos Aveny har de i øjeblikket udsalg, og de har et stort udvalg af især Skagen ure, Daniel Wellington ure, Certina ure og Festina ure – se mere her. Der kan du samtidig også browse dig gennem deres udvalg af ørestikker, ringe, halskæder og andre smykker, så du kan få det hele leveret på samme tid.

Hos Aveny finder du mere den klassiske stil af smykker og ure, men hvis du leder efter et mere trendy udvalg, er engelske Topshop et godt stop til dit behov. Her finder du lidt mere sæsonbetonede smykker, der er moderne i denne sæson til en billig pris, der gør, at man kan shoppe der sæson efter sæson.

Sko

Hos både H&M, Weekday, Asos og Topshop kan du også finde et stort udvalg af sko, men der findes hjemmesider, der specialiserer sig i dette og ofte derfor har en endnu billigere pris. Zalando og Boost er to af de mere populære, der leverer til stort set alle verdens lande. Her finder du et kæmpe udvalg af forskellige styles, der passer både til vinter og sommer, så du kan finde alt fra sandaler til vinterstøvler.

Der findes dog også nogle danske mærker, der kun forhandler sko, som har udemærkede hjemmesider med billig fragt. Shoeshibar og Shoe The bear er to af disse, som har billige priser, men stadig fokuserer på god kvalitet og moderne design.

Ekstra tip

Selvom artiklen handler om tips til billige online køb, kan det betale sig at kigge i den lokale genbrugsbutik, hvor man ofte finder gode og billige fund, der også er gode for miljøet, da de forlænger tøjets levecyklus. Hos Asos har de en speciel sektion, der hedder Asos Marketplace, hvor brugerne netop kan sælge deres brugte tøj, hvis det lever op en vis standard og ikke er for tydeligt brugt. Derudover er Ebay en god kilde, hvis man kigger efter unika-tøj og genbrugsitems fra f.eks. USA og England, der har en meget større kultur indenfor second hand, end vi har i Danmark. Begge er bestemt et kig værd, hvis man elsker at genbrugsshoppe.

written by

March 20, 2016

Hvordan får du din helt egen personlig YouTube video blog?

En video blog, eller vlog, er blevet meget populært de sidste par år. Videokanaler som YouTube giver alle mulighed for at dele deres indhold, hvilket sat sammen med imponerende videokameraer forklarer dette fænomen. Næsten alle kan dele deres ubegrænset antal videoer med hvem de ønsker.

Youtube eksempel 1

Det betyder, at du også kan dele videoer ubegrænset med hvem du ønsker – du kan få dig en personlig YouTube video blog / vlog.

Hvad skal jeg bruge for at starte min vlog?

For at starte en vlog, så skal der stort set ikke bruges nogen ting. Ydermere, så er de få produkter der skal bruges allerede populære hos danskerne. Derfor er der stor sandsynlighed for, at du ikke behøver at spendere en øre.

Først og fremmest skal du bruge et videokamera. Kameraet behøver ikke at være i høj kvalitet, medmindre du laver en vlog, hvor billedkvalitet er meget vigtigt. Hvis du har en smartphone eller bærbar med et indbygget kamera, så kan det sagtens bruges. Kameraet smartphones er oftest bedre end i computere.

En computer, tablet eller smartphone til at uploade dine videoer og posts. Du kan sagtens bruge en smartphone til at lave og opdatere en vlog. Det er indholdet af dine videoer der virkeligt tæller og det kan en computer ikke forbedre.

En portal, hvor du kan uploade dine videoer og andre kan se dem. YouTube er et godt bud på en hjemmeside, hvor du kan uploade dine egne videoer og dele dem med andre. På YouTube kan du oprette en profil og dele dine videoer med andre brugere. Andre brugere kan så vurdere og dele din video.

Videoer kan hurtigt blive populære, da de kan blive delt over hele verden på kortere tid end aldrig før. Brugere af YouTube kan desuden abonnere på andre brugere. Så får de besked, når du har postet en ny video. Når du poster en video på YouTube, så kan du navngive den, skrive en tekst om den og åbne op for at folk kan kommentere på den.

Hvordan gør jeg min personlige YouTube video blog populær?

Hvis du ønsker populær vlog, så skal du nok regne med at lægge en del tid i den. Det gør heller ikke noget, da det er sjov tid.

Først og fremmest skal du vlogge om noget, som folk finder interessant. Der bliver nødt til at være noget der lokker, før at folk vil klikke sig ind og se dine opslag. Det kan være noget du snakker om, eller den måde du snakker på. Det kan være noget du filmer eller nogen der filmer dig. Der er næsten frie tøjler på internettet.

Youtube eksempel 2

Så skal du have en fed hjemmeside, så folk kan se dine videoer. Der findes mange forskellige sider, som du kan oprette en blog på. De kan være gode, da de allerede har en masse ekspertise inden for at skabe blogs til folks. Du kan gøre brug af enormt gode skabeloner, som du bare skal udfylde, for at have din egen side. Sådan nogle hjemmesider og skabeloner findes både i gratis, billige og dyre versioner.

Til sidst så skal du huske at promovere for din blog. Det kan gøres på mange måder. Du kan starte med at henvise familie, venner og kollegaer til din blog. Du kan skrive om hvad folk søger efter på Google. Du kan dele flyers eller visitkort ud til mennesker omkring dig. Du kan også let betale selskaber for at reklamere for dig i cyberspace. Mulighederne er mange.

Vigtigst af alt, så skal du have lyst til at lave en vlog. Hvis du har motivationen og er klar til at kæmpe for det, så kan du med garanti skabe en populær og god videoblog.