Guide til indretning af små badeværelser

Med ganske få tips og tricks kan du få små rum til at syne større. Specielt badeværelset, som ofte er et af de mindste rum i boligen, kan du indrette større ved at fokusere på de rette materialevalg og de mest fordelagtige farver. Samtidig kan du, ved at vælge de helt rigtige elementer og en hyggelig belysning, få et badeværelse, som dine gæster vil misunde dig for.

Vælg de rigtige materialer til dit badeværelse

På de fleste badeværelser er der et stort antal af fliser, som ofte kan virke dominerende på små badeværelser. Her er det altafgørende, at du vælger fliserne i den rette størrelse til lige netop dit badeværelse.

For at få rummet til at virke større, er et godt tip at vælge små fliser til små rum. Dog kan du med fordel vælge to forskellige størrelser, så der er en fin variation mellem fliserne på væg og gulv. På den måde vil fliserne være med til at bryde rummet op, så du får en følelse af at have fået flere kvadratmeter til rådighed.

badeværelse - guld

Mal væggene i lyse og lette nuancer

Ofte kan vi blive revet med, når vi ser farvede elementer til vores badeværelser. Skal du i gang med at indrette et mindre badeværelse, er det vigtigt at fokusere på lyse og neutrale nuancer. Det gælder både, når du skal vælge maling, men også når du skal have alle grundelementerne på plads.

Vælg både toilet og vask i hvid, så de ikke tager fokus på badeværelset. Udover at give ro for øjet vil de lyse nuancer også sikre dig nogle grundlæggende elementer med et tidsløst udseende.

Hvid badeværelse

Mal desuden også væggene i lyse og lette nuancer for at åbne badeværelset op. Hvis du vælger en mørk vægfarve, vil du føle, at rummet virker meget mindre, end det i virkeligheden er. Tænk eventuelt også i at male gulvet i en lys nuance for at samle rummet, hvilket kan være en fordel, når man skal i gang med en indretning af små badeværelser.

Tænk et stort spejl ind i din badeværelsesindretning

Spejle åbner rum op. Det snyder øjet til at tro, at et rum er større, end det egentlig er. Så selvom du skal indrette et mindre badeværelse, kan det være en god idé vælge et stort spejl til at have hængende over vasken. Det vil give en bedre rumfornemmelse og fjerne følelsen af at opholde sig på et lille badeværelse.

Lys rummet op

Lys i badeværelseSom i resten af boligens rum er det vigtigt at tænke på belysningen, når du skal indrette et mindre badeværelse. Både så det får rummet til at virke knap så indelukket men også for at have et godt lys, når du skal lægge makeup eller skal barberes i hverdagen. Sørg derfor for at have et godt grundlæggende lys i loftet, imens du også hænger en lampe op ved spejlet.

For at skabe en hyggelig atmosfære er det også et godt tip at tænde levende lys. Det er et nemt tricks, der altid vil gøre, at vi gerne vil opholde os i et rum. Uanset størrelse.