Løbeglæde: Sådan lærer du at elske løb
Sådan lærer du at elske løb. Ja, også dig! Alle kan opleve følelsen af løbeglæde. For dig kræver det måske al din viljestyrke bare at tage skridtet og få løbetøjet og løbeskoene på. Og så skal du virkelig også losse dig selv bagi for bare at komme ud af døren.
Når du så har vundet den kamp, rammer den næste krise på selve løbeturen. Formen er dårlig, og kroppen føles tung som bly. Tankerne snurrer rundt i hovedet. Skal jeg ikke bare stoppe nu? Hvorfor udsætte mig selv for det her? Sådan et helvede er bare ikke fedt at løbe i. Du kan sagtens finde 10 undskyldninger til at droppe løbeturen med det samme.
Sådan lærer du at elske løb de første 4-6 uger
Sådan lærer du at elske løb. En sætning, som er nem at sige, men som er noget sværere at efterleve i praksis. Specielt, hvis du ikke er den store løbeentusiast eller ser motion som et vidundermiddel. Opstartsfasen er altid den hårdest at komme igennem. Men når du til gengæld på den anden side af de første 4-6 uger, vil du opleve en himmelvid forskel på dig selv.
For hver uge bliver konditionen bedre og bedre. Du hakker og puster ikke som i starten. Du ser ikke længere løbetøjet og løbeskoene som en modstander. Du lægger trætheden mere på afstand og føler dig mere energisk. Du mærker, at der sker positive ting oppe i dit hoved.
Overvind kriserne
Sådan lærer du at elske løb. Ja, du kan uden tvivl lære at elske løb, men det er jo ikke lige ud af landevejen. Kriser følger nemlig med pakken, når du kaster dig ud i projekt løbetur. Du vil opleve både store og små kriser i den hårde opstartsfase, hvor du simpelthen bliver nødt til at sparke dig selv hårdt bagi for at kæmpe videre. For en kamp det bliver det. En indre kamp med dig selv. Den ene tanke siger, at du bare skal give op her og nu, mens en anden tanke skubber i modsatte retning og siger JEG KAN GODT eller KÆMP NU VIDERE. Og lad det sidste vinde.
Nu er du jo kommet af sted, og så kan du lige så godt fortsætte. Og for hver indre kamp du vinder, vil du opleve, at din vilje og styrke bliver større. Vær hamrende stolt af dig selv og klap dig selv på skulderen for det gode arbejde.
Kom godt i gang og bevar gejsten
Start med at løbe et sted, som du holder af. I skoven. Ved stranden. I gågaden. Det er lettere at komme i gang, hvis du har lyst til at være det sted. Læg ikke for hårdt ud. Du kan hurtigt opleve gener, og smerter kan i den grad ødelægge dit gåpåmod.
Veksl eventuelt mellem løb og gå, hvis du har behov for det. Forpligt dig over for dig selv ved at lave en ny dato, når du slutter løbeturen. Overvej også om du skal have en løbemakker. Det forpligter og motiverer. Sådan lærer du at elske løb. Og hvem ved. Måske er løb et springbræt til at prøve andre nye ting.