Indretning

Overvejer du at bygge udestue til huset?

Havestue, vinterhave, udestue, overdækket terrasse, anneks, tilbygning til huset… Kært barn har mange navne, men et er sikkert med det vejr, vi oftest har til lands – det er skønt med fornemmelsen af at sidde i det fri ude i haven, men uden at fryse eller blive klam og våd!

Derfor er udestuen da også et af de mest typiske byggeprojekter i Danmark – også fordi det selvsagt hæver hele boligens værdi med et lækkert ekstra rum til den daglige afslapning såvel som festlig hygge. Overvejer du at bygge udestue til huset er der dog hurtigt visse regler, du skal sætte dig ind i – vi bringer oversigten her.

Hvad er en udestue – og hvad er en tilbygning?

De nye byggeregulativer fra 2015 definerer enhver bygning, der opvarmes året rundt med for eksempel normal boligopvarmning med radiatorer og fjernvarme, som tilbygning. Hvis du ønsker denne form for udestue, skal du dog også leve op til  de isoleringskrav, som findes ved almindelige boliger og huske at denne form for tilbygning kræver byggetilladelse. Fordelen er dog også en solid gevinst i og med, at din udestue som opvarmet tilbygning vil tælle med i boligens samlede areal. Samtidig ser det mere helstøbt og tjekket ud, når udestuens udseende og byggematerialer harmonerer med resten af huset. Dermed vil du både kunne gøre huset mere attraktivt og have gode grunde til at hæve husprisen, hvis du overvejer at sælge på et tidspunkt. Har du børn eller børnebørn, eller blot mange gæster, er den helårsopvarmede udestue desuden oplagt til overnatning og et sjovt og anderledes nærvær.

Det kræver som alt andet bæredygtigt og energibesparende byggeri selvfølgelig dyrere byggematerialer af god kvalitet og en lidt mere omfattende byggeproces. Hvis du ønsker denne tjekkede og langt mere behagelige form for udestue, vil et fordelagtigt lån være en solid løsning og en god investering – særligt hvis du overvejer en gør-det-selv løsning og gerne vil lægge lidt penge i ordentligt værktøj.

Tænker du kun at bruge udestuen som en forlængelse sommeren ind i efteråre og sågar vil kunne byde på “et tidligt forår”, kan du derimod overveje at indrette den som en art drivhus uden mere kompleks opvarmning. Invester i stedet i godt termoglas, som kan holde på varmen fra solen, også lidt hen på aftenen, og supplér med en hyggelig kakkelovn. Du kan ikke forvente at du vil kunne bruge denne form for havestue i de allerkedeligste og grå måneder, men til gengæld har du et godt “væksthus”, hvor du kan indrette lidt mere vildt med planter og en højere luftfugtighed end inde i din beboelse. Tænk for eksempel i at lave et espalier op af vinduerne eller husets ydervæg, hvor de mere kravleglade stueplanter kan få plads og en vinstok kan levere klaser med druer dinglende ned fra anretninger i loftet!

På en poetisk måde kan man således slutte af med at sige, at en udestue er et fortryllende form for rum som både er ude og inde, og som har et væld af benyttelsesmuligheder. Den kan rumme det meste – bestemt også dine byggedrømme og vilde idéer!

Guide til indretning af små badeværelser

Med ganske få tips og tricks kan du få små rum til at syne større. Specielt badeværelset, som ofte er et af de mindste rum i boligen, kan du indrette større ved at fokusere på de rette materialevalg og de mest fordelagtige farver. Samtidig kan du, ved at vælge de helt rigtige elementer og en hyggelig belysning, få et badeværelse, som dine gæster vil misunde dig for.

Vælg de rigtige materialer til dit badeværelse

På de fleste badeværelser er der et stort antal af fliser, som ofte kan virke dominerende på små badeværelser. Her er det altafgørende, at du vælger fliserne i den rette størrelse til lige netop dit badeværelse.

For at få rummet til at virke større, er et godt tip at vælge små fliser til små rum. Dog kan du med fordel vælge to forskellige størrelser, så der er en fin variation mellem fliserne på væg og gulv. På den måde vil fliserne være med til at bryde rummet op, så du får en følelse af at have fået flere kvadratmeter til rådighed.

badeværelse - guld

Mal væggene i lyse og lette nuancer

Ofte kan vi blive revet med, når vi ser farvede elementer til vores badeværelser. Skal du i gang med at indrette et mindre badeværelse, er det vigtigt at fokusere på lyse og neutrale nuancer. Det gælder både, når du skal vælge maling, men også når du skal have alle grundelementerne på plads.

Vælg både toilet og vask i hvid, så de ikke tager fokus på badeværelset. Udover at give ro for øjet vil de lyse nuancer også sikre dig nogle grundlæggende elementer med et tidsløst udseende.

Hvid badeværelse

Mal desuden også væggene i lyse og lette nuancer for at åbne badeværelset op. Hvis du vælger en mørk vægfarve, vil du føle, at rummet virker meget mindre, end det i virkeligheden er. Tænk eventuelt også i at male gulvet i en lys nuance for at samle rummet, hvilket kan være en fordel, når man skal i gang med en indretning af små badeværelser.

Tænk et stort spejl ind i din badeværelsesindretning

Spejle åbner rum op. Det snyder øjet til at tro, at et rum er større, end det egentlig er. Så selvom du skal indrette et mindre badeværelse, kan det være en god idé vælge et stort spejl til at have hængende over vasken. Det vil give en bedre rumfornemmelse og fjerne følelsen af at opholde sig på et lille badeværelse.

Lys rummet op

Lys i badeværelseSom i resten af boligens rum er det vigtigt at tænke på belysningen, når du skal indrette et mindre badeværelse. Både så det får rummet til at virke knap så indelukket men også for at have et godt lys, når du skal lægge makeup eller skal barberes i hverdagen. Sørg derfor for at have et godt grundlæggende lys i loftet, imens du også hænger en lampe op ved spejlet.

For at skabe en hyggelig atmosfære er det også et godt tip at tænde levende lys. Det er et nemt tricks, der altid vil gøre, at vi gerne vil opholde os i et rum. Uanset størrelse.