Hold styr på privatøkonomien med excel ark…

Mange af os kender godt det der med, i hvert fald fra tid til anden, at bruge lidt over evne. Når vi nærmer os slutningen af måneden, er kontoen tømt og vi undrer os atter over, hvor alle vores hårdt tjente penge dog forsvandt hen. En god måde at få lidt mere overblik over sin privatøkonomi er ved at benytte sig af faktura skabelon i excel, excelark er nemlig ideelle til at notere selv den mindst post i. Prøv for eksempel blot i en måned at notere alle dine udgifter ned i et excelark og send det så bagefter som en faktura til dig selv, det er noget der vil give de fleste et wake up call.

Mange bliver nemlig meget overraskede over, hvor stor en del af deres udgiftspost, der faktisk tæller små, måske semi unødvendige ting. Herunder tæller både to-go kaffe, slikposen når du tanker, pølsehornet til ungerne, når I handler ind i ulvetimen, den alt for dyre marmelade ved bageren søndag morgen etc etc.

Selvfølgelig skal man også have lov til selvforkælelse og lidt ekstra hygge, ofte er det bare sundt at blive mindet om, hvad det egentlig er vi bruger vores penge på.

Hvis du allerede nu godt ved, at din økonomi trænger til et mindre købestop, så er der heldigvis en række metoder, du kan benytte dig af, for at holde dine udgifter i skak. Køb stort ind hver søndag og lav mad til flere dage ad gangen. Du sparer både tid, undergår panikkøb og minimere tøjspild.

Hold tøj-bytte-dag med veninderne, din garderobes muld kan være en andens guld. Du får både ryddet ud i tøj du ikke bruger, og får samtidig fornyet garderoben uden at bruge en krone.

Lav dine mange café-aftaler til hjemmehygge. Man kan altså købe mange snacks og brygge en hel del kaffe for de 2 x 50 kroner en kaffe latte koster ude i byen.

Måske er du også en af dem, der betaler til et fitness medlemskab, som du reelt bruger alt alt for lidt? Opsig det, snør løbeskoene og tag på tur i skoven – det giver fornyet energi at opholde sig i den friske luft og så er det ganske gratis.